Historie 
content div

Et par år efter endt læretid startede jeg i 1987 et autoværksted i Hornum ved Aars.
I slutningen af 1989 blev jeg en del af et landsdækkende autohjælpfirma,
hvor jeg fungerede som hovedstation i Vesthimmerland.

I 1995 flyttede jeg hele molevitten til industrikvarteret i Aars, og fortsatte som hidtil.
Autohjælpfirmaet blev stadig større og mere krævende.

paintnet scrap 061.bmp for web normal

I 2000 landede jeg så på en adresse i Tandrup ved Aars. Her var mere plads til de mange "gule biler".
Selv værkstedet var større, og jeg kunne derfor servicere og reparere flere kundebiler på samme tid end tidligere.
Ansættelse af flere chauffører var nødvendig for at kunne nå at udføre de mangeartede opgaver fra autohjælpfirmaet.


paintnet scrap 090.bmp for web normal

Det har været en stor udfordring at pleje mine værkstedskunder sideløbende med den store fremgang i autohjælpfirmaet.
Begge foretagender har medført både løse og faste medarbejdere i alle årene.

I 2006 solgte jeg autohjælpforretningen for udelukkende at hellige mig mit hjertebarn - autoværkstedet. 
Men der skal et stort kundekartotek til for at få det hele til at løbe rundt. 
Derfor har jeg i godt to år fra 2007 arbejdet hos en lokal maskinforretning som traktormekaniker tre dage om ugen.

Imidlertid valgte jeg i 2009 at komme hjem og arbejde på fuld tid - seks dage om ugen. 
Det er gået forrygende godt med en støt og roligt voksende kundetilgang.

Jeg vil løbende dygtiggøre mig på nogle aktuelle kurser for at kunne følge med udviklingen og opdatering af biler. 

paintnet vaerksted 80.bmp for web normal

I dag drives Vesthimmerland Værksted uden ansatte.

  

Søren Laigaard Christensen

 

Go to top